
Inger Lassen
Inger Valborg Lassen var datter af kommunelærer, cand. mag. senere skoledirektør i Odense Valdemar Sigfred Charles Lassen (19-11-1868 - 22-02-1939) og hustru Harriet Valborg Rasmine Schmidt (1875-1936), der var en søster til skuespillerne Robert og Albrecht Schmidt. Hun debuterede hos Ove Jarne i efteråret 1932 i Svendborg i "Forår i Wien" og virkede ved hans selskab indtil sommeren 1934. Derefter kom hun i et par sæsoner på Dagmarteatret, hvor hun bl.a. medvirkede i "Nu er det morgen", "Kortene på bordet" og "Det levende lig". Sit egentlige københavnske gennembrud fik hun imidlertid på Frederiksberg Teater i årene 1938-41, bl.a. optrådte hun i "Hendes gamle nåde", "Høfeber" og "Anonyme fædre". Senere var hun 1941 tilknyttet Nørrebros Teater, hvor hun bl.a. spillede prinsessen i "Valsedrømme" og sang "Jeg ejer en mand - en bedårende mand" - 1942 Nygade Teatret, 1944 Det ny Teater og fra 1945 var hun fast tilknyttet Folketeatret. Hun spillede de fleste roller indenfor lystspil og operette. En af de sidste roller på Folketeatret var sammen med ægtefællen Angelo Bruun i "Kærlighed". Sygdom og sorg over ægtefællens død var årsag til at hun de seneste år ikke stod på scenen. Hun medvirkede i den tysk/danske film "Für 2 groschen zärtlichkeit" fra 1958. Fra TV huskes hun for sin præstation som moderdyret i Tennessee Williams" Glasmenageriet". Inger Lassen var søster til skuespilleren Finn Lassen. Hun blev 3. september 1937 gift med skuespilleren Angelo Bruun, der døde i 1956.
Credits
Newest first
Tre piger fra Jylland1957
Der var engang en gade1957
Father of Four: In the City1956
Kristiane af Marstalas Laura Andersen1956
Kispusas Jokum1956
The bride from Dragstrupas Ellen1955
Der kom en dagas Anna1955
Det er så yndigt at følges ad1954
Karen, Maren og Metteas Martha Larsen1954
Ved Kongelunden...as Fru Emma Rasmussen1953
Adam and Eveas Fru Johansen1953
Den gamle mølle paa Molsas Fru Sørensen1953
Vi som går køkkenvejen1953
Peter Andersenas Jenny Andersen1941
The Child1940